|
Sorteringsanlægget
Det seneste tiltag på Affaldsterminal Måbjerg er det nye fuldautomatiske sorteringsanlæg.
Idéen med sorteringsanlægget er at øge genanvendelsen samt at reducere slaggemængden fra affaldsforbrændingen. Det betyder mindre forurening, fordi der så sendes mindre affald til forbrænding og til deponering på lossepladsen.
Det brændbare affald, der bliver til overs, når sorteringen er fuldført, bliver kørt til Måbjergværket. Her omdannes energien fra forbrændingen til produktion af el og varme. Og på grund af sorteringen er slaggemængderne nu væsentligt reduceret til gavn for miljøet.
Der er to bygninger, en modtagehal og en sorteringshal, klar til at modtage usorteret affald fra erhvervsdrivende.
Affaldet skal blot læsses på gulvet i modtagehallen efter personalets anvisninger, herefter sørger maskinerne og anlægget automatisk for at affaldet bliver sorteret.
Med opførelsen af sorteringsanlægget har nomi i/s indført en helt ny måde at tænke affaldsminimering og genbrug på.
Alt sammen til gavn for miljø og økonomi.

|